Seksualitet og udviklingshandicap
– Om ret, grænser og glæde
Seksualitet og udviklingshandicap – et overset emne
Mennesker med udviklingshandicap har, som alle andre, en seksualitet. De har behov for nærhed, krop, kontakt og kærlighed.
Alligevel er det et emne, der ofte bliver overset, nedprioriteret eller gjort tabu. Nogle glemmer, at seksualitet er en grundlæggende del af det at være menneske – også når man har et handicap.
I mit arbejde som sexolog og seksualvejleder møder jeg både borgere, pårørende og fagpersoner, der har spørgsmål, bekymringer og behov for vejledning.
Denne temaside handler om, hvordan vi kan tale åbent, trygt og respektfuldt om seksualitet, grænser og muligheder for mennesker med udviklingshandicap.
"Seksualitet er en del af livet. For alle mennesker. Også for dem med udviklingshandicap."
Alle har ret til en seksualitet
FN’s handicapkonvention slår fast, at mennesker med handicap har samme rettigheder som alle andre – herunder retten til at leve et liv med kærlighed, intimitet og seksualitet. Men i praksis er det ikke altid sådan.
Nogle bliver behandlet som evige børn. Nogle får ikke plads til deres seksualitet. Andre oplever, at deres behov enten bliver overstyret eller ignoreret. Det kan skabe ensomhed, frustration og usikkerhed.
Seksualitet er ikke kun sex
Når jeg taler med borgere med udviklingshandicap, handler det sjældent om sex i klassisk forstand. Det handler ofte om:
- at være i en relation
- at føle sig elsket og ønsket
- at forstå egne og andres grænser
- at kende sin krop og egne behov
Seksualitet er også at må sige ja og nej. At have lyst eller ikke have lyst. At kende til samtykke. At få et sprog for det, man mærker. Her kan undervisning og samtaler spille en afgørende rolle.
Tryghed og forståelighed
Tryghed er nøglen til al læring. Især når det handler om noget så personligt som seksualitet. Derfor arbejder jeg altid med simple budskaber, konkrete eksempler og inddragelse af borgerens eget tempo.
Det handler ikke om at gøre folk seksuelt aktive. Det handler om at give mulighed for at forstå og udtrykke egne behov og grænser. For mange giver det en følelse af kontrol og selvbestemmelse, som er livsvigtig.
Pårørende og fagpersoner
Mange pårørende og medarbejdere på bosteder er usikre på, hvad de må sige og gøre. De vil gerne gøre det rigtige, men mangler ofte viden og redskaber. Derfor er det vigtigt at skabe et fælles sprog og et trygt rum for dialog.
Seksualitet behøver ikke være farligt eller pinligt. Det er noget, vi kan tale om med respekt, humor og åbenhed. Også når det er sårbare emner.
Mine værdier i arbejdet
Jeg tror på, at alle mennesker har ret til at forstå sig selv og blive taget alvorligt. Også når det handler om noget så privat som seksualitet.
Jeg arbejder med værdier som tryghed, ligeværd og nysgerrighed. Jeg tror på, at mødet skal være ærligt og ufordømmende.
Som en borger engang sagde: “Du gør det trygt at tale om det svære” ”Det er rart, at du ikke arbejder her, det gør det trygt for mig at tale med dig”. Og som en pårørende sagde: “Du giver os et sprog, vi aldrig selv fik”.
Hvad får man ud af et forløb?
Borgere får mulighed for at lære sig selv bedre at kende.
De får ord for det, de mærker, og redskaber til at sætte grænser. De får styrket deres selvtillid og deres fornemmelse af, hvad der er rart og ikke rart.
Pårørende og fagpersoner får indsigt og tryghed i, hvordan man kan tale om emnet. De får viden om samtykke, relationer og kommunikation. Og de får mod til at åbne samtalen, når den melder sig i hverdagen.
Afslutning
Seksualitet er en del af livet. For alle mennesker. Også for dem med udviklingshandicap. Jo mere vi taler om det, jo mere trygt og naturligt bliver det.
Vi skal turde tage samtalen. Skabe pladsen. Lytte. Lære. Og være der. For i mødet med hinanden begynder forandringen.
