Ældres seksualitet
Seksualiteten påvirkes naturligvis med alderen. Læs mere om ældres seksualitet her.
Ældre menneskers seksualitet
Når du er teenager synes du nok, at dine forældre er lidt for meget og ikke mindst pinlige når de kysser foran en eller snakker om sex. Når du bliver 30 er det dejligt at se ens forældre være glade for hinanden og se dem holde i hånd, kysse hinanden eller være kærlige overfor hinanden, men at de stadig har sex er underligt.
For slet ikke at tænke på ens bedsteforældre som er 75 + stadig har et seksuelt behov om tilfredsstillelse og intimitet som også sker i soveværelset.
Jeg tror egentlig altid jeg har tænkt at sex og intimitet er en naturlig del af det at være et menneske. Uanset alder. Nu da jeg selv er rundet de 50 år er det tydeligt for mig, at seksualitet er en eviggående ting, der er tilstede hos alle mennesker uanset alder. Bare fordi du er blevet 80 år er det jo ikke ensbetydende med, at man har glemt alt om sex.
"Det er naturligt, der kommer psykiske eller fysiske problemer jo ældre man bliver, hvilket kan betyde en nedsat lyst, men ikke at lysten helt forsvinder, måske den bare er sat på vågeblus."
- Henrik Larsen
Vi skal huske på at seksualitet er så meget mere end bare sex. Det er Lyst, berøring, intimitet, nærhed og anerkendelse. Fx er lystfølelsen ikke noget der forsvinder bare fordi man bliver gammel.
Det er naturligt, der kommer psykiske eller fysiske problemer jo ældre man bliver, hvilket kan betyde en nedsat lyst, men ikke at lysten helt forsvinder, måske den bare er sat på vågeblus. Med alderen, kan der være mange andre forhold som også kan have indflydelse seksuallivet, fx en ægtefælles eller samlevers død, skilsmisse, sygdom, medicinering og mangel på muligheder for uforstyrret privatliv, hvis man fx er kommet på plejehjem.
Hvordan påvirkes seksualiteten med alderen?
Det vi ved er, at når alderdommen kommer, så kommer den ofte med en række fysiske forandringer, der har indflydelse på seksualfunktionen. Hos begge køn falder hormonproduktionen.
Hos kvinden sker det over kortere tid, når hun møder de første tegn på menopausen/overgangsalderen. Hos mænd sker det langsommere og mere gradvis. Forandringer af hormonspejlet viser sig ved, at kærtegn på huden føles mindre intenst og reaktion på seksuel stimulation mindskes.
Begge køn har brug for mere direkte og længere stimulation for at reagere fx berøring. Yngre kvinder kan lubrikere i løbet af 10-30 sekunder, hvor i mod en ældre kvinde kan tage 4-5 minutter ved en passende stimulation.
Yngre mænd kan opnå erektion (rejsning) i løbet af 10-20 sekunder, Hvor det ofte kan tage 5-6 for en ældre mand. Det er naturligvis meget individuel hvor kort tid eller hvor lang tid man har brug for til at blive klar til et samleje.
Derudover sker der det hos kvinder, at deres slimhinder i vagina (skeden) bliver tyndere og mere skrøbelige. Dette betyder, at hun oftere oplever at der kommer rifter og smerter ved samleje.
Det er også forskelligt hvordan ens orgasme opleves, nogle oplever en uændret andre kan opleve den som stærkere.
Forandringer hos mænd opleves også forskelligt, dog oplever flertallet at erektionens styrke aftager med alderen, hvilket for nogen mænd gør det svært at have erektion under hele samlejet.
Opleves dette kan det udvikle sig til usikkerhed og præstationsangst, som gør det endnu sværere og tager længere tid før der opnås orgasme. En anden ting hos manden er, at der ofte går længere tid efter en orgasme før han igen kan præstere.
Du kan altid tage en snak med en erfaren sexolog, hvis du har spørgsmål eller ønsker terapi.
Afsluttende bemærkninger
Om du er mand eller kvinde single eller i forhold så husk at sex er lige så naturligt som at trække vejret.
Regelmæssig seksuel stimulation eller aktivitet formodentligt mindsker fysiske forandringer.
Som med alle områder i livet, så holder man sig bedst i fysisk form ved at være aktiv. Hvis du slet ikke gør noget så mister du det du har og det kan være svært at begynde igen.
”Så gør det nu bare, for din egen skyld”.